Baggrundsmateriale til brug for høringssvar

Synes du også, det er svært at finde information om skolesammenlægningerne på Rudersdal Kommunes hjemmeside? Og savner du mere information og baggrundsmateriale, før du kan skrive et høringssvar? Så har vi samlet lidt materiale her, som du er meget velkommen til at lade dig inspirere af:

1) Høsterkøb skole er foregangsskole.  

Se blot besøgskalenderen for 2019 – den kan ses på skolens hjemmeside. Bemærk i øvrigt at Høsterkøb Skole anvendes som case om læringsmiljøer på seminariet. Det kan skolen med god grund være stolt over. Her er linket til besøgskalenderen for 2019, hvor hold fra en del danske kommuner er på, men også hold fra England og fra et EU forskningsprojekt. https://hoesterkoeb.skoleporten.dk/sp/pins-file/LwBGAGEAZQBsAGwAZQBzAC8ATwBwAHMAbABhAGcALwA3ADIAOAA1AC8ASAD4AHMAdABlAHIAawD4AGIAIABTAGsAbwBsAGUAIABiAGUAcwD4AGcAcwAgAGsAYQBsAGUAbgBkAGUAcgAgADIAMAAxADkALgBwAGQAZgA%3d/SQA0AFQAdwBXAGUATwBMAHIAbgBlAGEAcABQAGUAaQBCAFkAVABtAEoAbgBxAHMAWQA4ADEATwBtADUAUABIAFcAbgB3AFYATwA1AEoAMgBvAHMATQA9AA%3d%3d/Høsterkøb%20Skole%20besøgs%20kalender%202019.pdf  

2) Det politiske spil og andre fakta.

Flere partier har tilsyneladende skiftet mening om lokal ledelse – speciel Socialdemokratiet og De Radikale siger at lokal ledelse anbefales og har alligevel stemt for forslaget om skolesammenlægninger: http://rudersdal.lokalavisen.dk/nyheder/2019-04-10/-Politikere-lovede-ro-på-skoleområdet-under-valgkampen-Ny-struktur-skal-sikre-roen-4629224.html Dog nævnes sammenlægninger af flere politikere her inden det reelt blev fremlagt til behandling i arbejdsnotatet til robust klassedannelse. Jakob Jensen stiller spørgsmålstegn ved det faldende elevtal: http://rudersdal.lokalavisen.dk/laeserbreve/2019-06-29/Debat-Skolestruktur.-Fake-news-5312482.html Endnu en fortaler for at holde Høsterkøb Skole ude af sammenlægninger: http://rudersdal.lokalavisen.dk/laeserbreve/2019-08-06/DEBAT-Skolestruktur-Is-i-maven-lidt-endnu-5459707.html

Andre steder, når man har en god ide, sælger den sig selv, og hvis man er nødt til at true for at få sin ide igennem, så er den måske ikke så god. Opbakningen til at sende forslaget om ny skolestruktur i høring blev sikret ved at true med at partierne ville blive udelukket af budgetforhandlinger de kommende år og udelukket fra den fremtidige snak om skolestruktur hvis de ikke stemte for: http://rudersdal.lokalavisen.dk/laeserbreve/2019-07-08/Debat-Stemmeforklaring-5357344.html

I Københavns kommune og Frederiksberg er andelen af elever, der vælger folkeskolen, steget og de har ikke rørt skolestrukturen i mange år og altså ikke lukket eller sammenlagt skolerne: https://skoleliv.dk/debat/art7314607/6-r%C3%A5d-der-f%C3%A5r-for%C3%A6ldre-til-at-v%C3%A6lge-folkeskolen?utm_campaign=skoleliv&utm_content=06-08-2019&utm_medium=newsletter&utm_source=skoleliv

At antallet af klassekammerater sænkes kan have en positiv effekt både fagligt og socialt, siger Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College og ekspert i folkeskolen. Færre elever giver bedre dialog. Organisationen Danske Skoleelever mener at 20-22 elever er optimalt. Rudersdal vil på trods af ekspertanbefalinger øge antallet af børn i klasserne, og er overbevist om at det skaber bedre kvalitet. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/faerre-klassekammerater-kommuner-saetter-elevtal-ned-i

I Næstved har Børne- og Skoleudvalget siden januar i år evalueret skolestrukturen for at afdække tilfredsheden med den gennemførte omorganisering i 2016, hvor 17 selvstændige folkeskoler blev lagt sammen i seks nye skoledistrikter med tilhørende matrikler, og der blev samtidig indført områdeledelse på skolerne. På baggrund af blandt andet spørgeskemaundersøgelser til forældre og elever samt dialogmøder på alle skoler har udvalget udarbejdet et forslag til omorganisering af skolerne. Mon Rudersdal har tænkt sig at evaluere på den kommende skolestruktur og rent faktisk handle på svarene? https://sn.dk/Naestved/159-hoeringssvar-Udvalg-i-dialog-om-aendringer-i-skolestruktur/artikel/793953

2 links til områder, hvor man er gået væk fra matrikelskoler: https://www.folkeskolen.dk/606972/slut-med-matrikelskoler-paa-bornholm- https://www.folkeskolen.dk/632361/fusionerede-skoler-bliver-igen-sig-selv 2 citater er kopieret fra KORA “Fælles ledelse og holddannelse – Analyse af frihed til fælles ledelse og lempelse af holddannelsesregler”, en analyse af de økonomiske konsekvenser af oprettelse af fælles ledelse og brug af holddannelse i folkeskolen: https://www.vive.dk/media/pure/8834/2039387:

• “Det ser ud til, at besparelserne ikke nødvendigvis bliver så store som først antaget. Det peger på, at kommuner, der overvejer etablering af fælles ledelse mellem skoler eller mellem skoler og andre institutioner, ikke alene bør være drevet af ønsket om en økonomisk gevinst. Dertil er udsigten til en økonomisk gevinst for usikker”

• “Mange kommuner har i forbindelse med oprettelsen af fælles ledelse reduceret ledelserne og givet de fælles ledelser et stort råderum. Det er også kommet frem, at den fælles ledelse på mange af skolerne er presset og underlagt et voldsomt arbejdspres. På den ene side er muligheden for at opnå besparelser snævert knyttet til størrelsen på ledelserne, og muligheden for at lave lokale løsninger forudsætter et stort handlerum. På den anden side kan arbejdspresset på en ledelse blive så stort, at det har negative konsekvenser og kalder på en forøgelse af ledelses- ressourcerne – og dermed reducerede besparelser. Tilsvarende kan fælles retningslinjer virke aflastende, men også reducere ledelsesrummet. Løsningen ligger ikke lige for, men kommunerne bør være bevidste om afvejningen mellem ønsket om besparelser og ledelsernes arbejdsvilkår.”

»Vi har set en lemmingeffekt, hvor man har lagt skoler sammen, fordi nabokommunen gør det. Der er aldrig foretaget en valid undersøgelse af, hvad man får ud det, og ingen kommuner har stillet sig frem og sagt, at de har sparet penge på sammenlægningen. Så når vi nu ser kommuner gå den modsatte vej, skyldes det, at man kan konstatere utilfredshed og dysfunktioner på de sammenlagte skoler«, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen. https://www.folkeskolen.dk/658811/laerere-og-skoleledere-fornuftigt-at-tage-sammenlagte-skoler-op-til-revision

“Sagen er, at der endnu ikke været en økonomisk gevinst ved sammenlægningen, og der er immervæk gået fem år” Yasar Cakmak, skoleleder på Glostrup Skole: https://skoleliv.dk/art5974823/Hvordan-er-man-en-n%C3%A6rv%C3%A6rende-leder-for-2.100-elever-og-350-l%C3%A6rere I artiklen fremgår faktisk heller ikke om man på skolerne i Glostrup har opnået andre fordele ved fælles ledelse, men blot en stærk vision om at lykkes med at danne en ensartet skole. Men er ensartethed et succeskriterie? Ikke hvis man tager med i ligningen at børn er meget forskellige og har lige så forskellige behov mht. tryghed i omgivelser og læringsmetoder.

Det er et langt større arbejde at være med i en skolebestyrelse på tværs af to matrikler, da der vil være meget mere forskellige syn på hvad fokusområderne skal være end når man står sammen om at udvikle/fremme/støtte samme skole i skolebestyrelsen (inspirationen er fra dette debatindlæg: https://skoleliv.dk/debat/art7313325/Politisk-topstyring-l%C3%A5ser-skolebestyrelsen-p%C3%A5-h%C3%A6nder-og-f%C3%B8dder). Der vil være forskellige agendaer og forskellige syn på fokusområder. Med fare for at skulle stemme om alle beslutninger og dermed opnå splittelse i forældregrupperne og dermed svække samarbejde på tværs af skolerne i stedet for at fremme det.

Socialdemokratiet har netop fået magten i Danmark og melder ud at de vil skære i konsulentforbruget og bruge pengene på skolelærere og pædagoger. Hvorfor stemmer S i Rudersdal så for et forslag, der involverer ledelseskonsulenter?https://skoleliv.dk/nyheder/art7336659/S-vil-skære-i-konsulentforbruget-og-bruge-pengene-på-skolelærere-og-pædagoger

Rudersdal begrunder skolesammenlægninger med at kommunen ikke har fået lov til at forlænge forsøgsordningen med 3 skoledistrikter i kommunen. Begrundelsen for afvisning af forlængelse er: “Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan oplyse, at der nu er set samlet på erfaringerne fra de tre kommuner, der har forsøg på området. Evalueringerne viser blandende resultater, og der er delte meninger om forsøgene. Undervisningsministeren har på baggrund heraf besluttet ikke at afsøge mulighederne for en lovændring vedr. strukturen i det kommunale skole- væsen. Der er herved lagt vægt på, at der ikke ønskes en indskrænkning af forældrenes rettigheder til optagelse i en distriktsskole og mulighed for selv at vælge deres barns skoletilbud” jf. referat fra Børne- og Skoleudvalgets møde 6. februar 2019. Denne rettighed til at forældre selv kan vælge deres barns skoletilbud indskrænkes så alligevel med skolesammenlægninger!

Rudersdals undersøgelse fra andre kommuner er her:https://www.rudersdal.dk/files/media/2019/02/punkt_4_bilag_3_skolestruktur_i_andre_kommuner.pdf Undersøgelserne er ikke opdateret med hvad der er kommet ud af sammenlægninger, I dokumentet har kommunen kigget på 9 andre kommuners oplæg til skolesammenlægninger (Esbjerg, Fredericia, Frederikshavn, Næstved, Silkeborg, Svendborg, Haderslev, Randers, Odense), men sigter efter langt lavere undervisningsudgifter pr. elev (i kommunerne nævnes beløb mellem 62.687 og 79.588, hvor gennemsnittet i Rudersdal i 2018 var 64.013 (Udgifter til folkeskolen pr elev) / 61.889 (Undervisningsudgifter pr 6-16 årige)) og langt højere klassekvotient end de her nævnte kommuner, som ligger mellem: Esbjerg: 21 (20,8 i 2018 ifølge http://www.noegletal.dk) Fredericia: 24 (23,8 i 2018 ifølge http://www.noegletal.dk) Frederikshavn: ? oplyser blot at den er steget, ifølge http://www.noegletal.dkvar den 22,4 i 2018) Næstved: 23,5 (21,8 i 2018 ifølge http://www.noegletal.dk) Silkeborg: ? (Nævner ikke ønsket klassekvotient og droppede skolesammenlægninger efter høringsperioden, ifølge http://www.noegletal.dkvar den 22,0 i 2018) Svendborg: 21,3 (men ifølge http://www.noegletal.dk var den 21,0 i 2018) Haderslev: ? (oplyser blot at den er steget, ifølge http://www.noegletal.dk var den 21,9 i 2018) Randers: 22,5 (men ifølge http://www.noegletal.dk var den 21,9 i 2018),

Til sammenligning stræber Rudersdal efter en klassekvotient på 23 (gennemsnit af klassekvotienter bag break-even modellen – 22,3 for 0. klasse, 22,2 for 1.-3. klasse og 23,5 for 4.-9. klasse). Og 8 ud af de 9 kommuner har opnået klassekvotienter lig eller lavere end 22,0 jf.http://www.noegletal.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *