Betragtninger om Sammenlægning

Præmis for skolesammenlægning: En gennemsnitlig klassekvotient på under 22.5 giver et økonomisk negativt råderum jf. side 7 i rapporten ”Arbejdsnotat til Børne- og Skoleudvalget om robust klassedannelse”

Der er en antagelse om at klassestørrelsen skal være på minimum 22,5 for at opnå økonomisk break-even. Denne klassekvotient er baseret på den gennemsnitlige omkostning pr. skolebarn i Rudersdal og altså ikke dannet ud fra historiske data om sammenhæng mellem økonomi og klassekvotient på de enkelte skoler. For 18/19 viser break-even beregningen for eksempel et negativt økonomisk råderum på -184.000 med en klassekvotient på 21,8, og alligevel havde Høsterkøb Skole et driftsoverskud i 2018 på 1,174 mio.

  • I beregningerne af break-even økonomisk råderum antager jeg, at man ikke har taget højde for, at skolen kan have budgetteret med årgange med få elever, ligesom der formentlig ikke er taget højde for, at man helt naturligt skærer i lærerantallet, når der er færre elever. Omvendt har man heller ikke med, at der her vil betyde højere afgang af lærere og højere sygefravær.
  • Det ser ikke ud som om børn uden for kommunen er talt med i elevtalsprognoser.
  • Der er et ønske om at danne robuste klasser, men det kan jo ikke lade sig gøre, når elevtallet stiger i løbet af skoleperioden. Enten vil klassen være fyldt fra start og blive opdelt undervejs, når der er kommet flere børn til, eller også vil klassen ikke være fyldt, men blive fyldt i løbet af skoleperioden. Eller et tredje scenarie, at klasserne er fyldt, når de starter i 0., og at ambitionen er at beholde 1 spor, dvs. sige nej til elever udefra og dermed ikke kunne tilbyde en skole i nærområdet til tilflyttere eller et varieret skoletilbud til forældre/elever i Rudersdal.
  • Modellen begrundes med faldende elevtal, men tallene viser, at Høsterkøb Skole ikke har faldende elevtal og endda tiltrækker 7-9 elever i løbet af skoleperioden, enten som tilflyttere eller fra andre skoler i kommunen, fordi nogle børn ikke passer ind på de store skoler. Klasselokalerne skal nok blive fyldt op undervejs, hvis blot skolen får lov til at beholde sit gode ry. Og dykket i antal børn er jo midlertidigt – på Skovstjernen har de nu tre vuggestuestuer i stedet for to.
  • Skoleprognose er en prognostisk fremskrivning, som ikke tager højde for skoleledernes mulighed for at tilrettelægge undervisningen og f.eks. at sige nej til nye elever fra andre distrikter, hvis dette betyder de skal åbne en klasse mere.

Grafen Driftsresultat vs. gns klassekvotient viser, at Høsterkøb Skole i hele perioden har haft et positivt mer-/mindreforbrug på trods af årgange med lave klassekvotienter. Det har altså ikke medført økonomisk negativt råderum, og det har ikke kostet på kvalitet, trivsel eller faglighed – tværtimod er det netop det skolen er så fantastisk god til at administrere. Så kommentarer om sammenhængen mellem små klasser og dårlig økonomi kan vi ikke kende fra Høsterkøb Skole. Så en breakeven klassekvotient bør sættes for de enkelte skoler i stedet for generelt.

Præmis for skolesammenlægning: Der er en generel antagelse om at små skoler har en dårlig økonomi pga. sårbarhed mht. at være nødt til at oprette små klasser

Der indgår ikke en analyse af den hidtidige økonomiske udvikling på skoleområdet på de enkelte skoler jf. graferne vedhæftet:

Mer- og mindreforbrug vs. skolestørrelse
Mer- og mindreforbrug vs. skolestørrelse – version 2
Mer- og mindreforbrug
Driftsresultat vs. skolestørrelse
Driftsresultat korrigeret for overført mer- og mindreforbrug
  • Mer- og mindreforbrug vs. skolestørrelse: Scatterplot over mer-/mindreforbrug og skolestørrelse (antal elever) for perioden 2013-2018., hvor farven angiver positiv/negativ overførsel og størrelsen angiver elevtal.
  • Mer- og mindreforbrug vs. skolestørrelse – version 2: Scatterplot over mer-/mindreforbrug og skolestørrelse (antal elever) for perioden 2013-2018.
  • Mer- og mindreforbrug: Grafer over mer-/mindreforbrug pr. elev (mer-/mindreforbrug delt med antal elever) pr. skole og mer-/mindreforbrug pr. skole for perioden 2013-2018.
  • Driftsresultat vs. skolestørrelse: Viser antal år med positivt driftsresultat (mer-/mindreforbrug) og scatterplot over mer-/mindreforbrug og skolestørrelse (antal elever) for perioden 2013-2018. Det er her budgetplanlægnings- og overholdelsesevnerne fremgår.
  • Driftsresultat korrigeret for overført mer- og mindreforbrug: Graferne et forsøg på at illustrere økonomien for de enkelte skoler og år uden at tage højde for overførsel fra året før (jf. Kristines svar om det årlige driftsoverskud, hvor de 6 år må antages at afspejle, at alle skoler på et tidspunkt har foretaget investeringer i inventar eller lignende). Jeg synes dog ikke det giver meget mening at kigge på isolerede budgetår, da det vel netop er skolernes evne til at lægge budgetter og overholde dem i forhold til årgange med lave elevtal eller lave klassekvotienter og i forhold til forudsete udgifter til inventar/bygninger. Men grafen er lavet og viser absolut ingen sammenhæng mellem noget.

Dvs. der er ingen påviselig sammenhæng mellem skolernes størrelser og hvorvidt de får et over- eller underskud de seneste 6 år. Der er således ikke historisk grundlag for at store skoler er bedre end mindre skoler til at overholde budgetterne, hvilket taler imod break-even modellen.Det fremgår endvidere ikke af rapporten ”Arbejdsnotat til Børne- og Skoleudvalget om robust klassedannelse” hvori besparelsen egentlig ligger. Lavere grundbeløb samlet for de to skoler eller lavere tilskud pr. elev?

Præmis for skolesammenlægning: ”For at give den tilstrækkelige fleksibilitet, så bør der være mindst 5-10 elever hvert år, der kan placeres på begge de sammenlagte skoler” jf. side 13 i rapporten ”Arbejdsnotat til Børne- og Skoleudvalget om robust klassedannelse”

Jeg forstod på Jens Ive til spørgetime før kommunalbestyrelsesmødet den 22. maj, at argumenterne for sammenlægning af Høsterkøb Skole med Sjælsøskolen beror på fællesmængden af børn mellem de 2 skoler, og hvordan den kan udnyttes til stabil klassedannelse. Jeg vil blot belyse sammensætningen af børn i denne fællesmængde, baseret på materialet i ”Arbejdsnotat til Børne- og Skoleudvalget om robust klassedannelse”.

Antal elever i fælles skoledistrikt

Kortet ”Antal elever i fælles skoledistrikt” vedhæftet er fra side 20 i ”Arbejdsnotat til Børne- og Skoleudvalget om robust klassedannelse”. Det markerer husstande med skolebørn i klasserne 0.-3. klasse, begge inklusiv, i de 2 respektive skoledistrikter. Som det fremgår af rapporten, er de gule prikker markeringer af husstande i Sjælsøskolens distrikt, hvor der er være under 2,5 kilometer til Høsterkøb skole. Tilsvarende er de røde prikke markeringer for husstande i Høsterkøb skoledistrikt med under 2,5 kilometer til Sjælsøskolen. Der er 21 børn repræsenteret ved de gule prikker, 42 ved de røde.

Kommentarer til de gule prikker (21 børn):

  • A: Børn i Ebberød (markeret med A på kortet) må være medtaget ud fra, at de har under 2,5 kilometer til Høsterkøb skole, hvis de tager grusstierne gennem Rude skov. Det er kun muligt at opnå til fods eller for de ihærdige på cykel. Det antages, at det er en fejl, at disse børn er medtaget, med mindre kommunen har planer om at anlægge vej gennem fra Ebberød til Høsterkøb gennem Rude skov. Den nuværende rute ad asfaltvejen uden om skoven er mere end 3 km.
  • B: Klyngen af rækkehuse med haver ud mod parkeringspladsen til Sjælsøskolen. De ligger helt op mod 2,5 kilometergrænsen i forhold til Høsterkøb skole, det virker tvivlsomt hvorvidt forældre til disse børn bare vil acceptere, at blive sendt til Høsterkøb for optimal klassedannelse, når de kan se Sjælsøskolen over hækken.

Den sidste gule prik på Ravnsnæsvej virker reelt som fællesmængde.

Kommentarer til de røde prikker:

  • C: Børn i Høsterkøb, der ikke skal på Høsterkøb skole. Man kan forestille sig det samme som for børn i B-mængden, dog tilsat at sammenholdet i landsbyen selvfølgelig presses noget af at udvalgte børn på nogle årgange tvinges til ikke at gå på landsbyskolen. Der vurderes at være omkring 10-12 børn i denne gruppe.
  • D: Disse børn er reelt en fællesmængde.

Den sidste røde prik på Ravnsnæsvej virker også reelt som fællesmængde.

Alt i alt anslås op til 34 børn i fællesmængde (en gul prik med 2 børn + 42 røde prikker fratrukket 10-12 børn i Høsterkøb (mængde C)). Det er i gennemsnit 8,5 pr. årgang. Medtages søskendesamlefordel (forklaring: Er en større søskende allerede indskrevet på en skole har mindre søskende ret til at blive indskrevet på samme skole), og anslås i gennemsnit 2 børn pr. husstand, er der reelt op til 4,25 børn at flytte rundt med pr. årgang. Det lever ikke op til præmissen formuleret nederst på side 13 i rapporten: ”For at give den tilstrækkelige fleksibilitet, så bør der være mindst 5-10 elever hvert år, der kan placeres på begge de sammenlagte skoler”.

Konklusionen må være, at forudsætningen for stabil klassedannelse ved sammenlægning af Høsterkøb og Sjælsøskolen ikke er til stede. Generelt kunne en fællesmængdebetragtning med fordel være baseret på børn med 1-2,5 km til begge skoler i et kommende fælles skoledistrikt. Og det er den fællesmængde der er for lille i tilfældet med sammenlægning af Høsterkøb Skole og Sjælsøskolen.
Generelt har man ikke kommenteret på fordelingsprincipper i forhold til søskendefordel og nærhed til skole.

Præmis for skolesammenlægning: ”Rudersdal Kommune har de seneste 2 skoleår haft en forsøgsordning med 3 skoledistrikter i kommunen, som Undervisningsministeriet ikke har givet tilladelse til at forlænge, hvilket presser skolernes klassedannelse yderligere” jf. side 4 i rapporten ”Arbejdsnotat til Børne- og Skoleudvalget om robust klassedannelse”

Modellen begrundes med at man ikke har fået lov til at fortsætte med forsøgsordningen med 3 skoledistrikter i kommunen. Men det første år forsøgsordningen kørte, blev der oprettet 4 spor på Høsterkøb Skole og Sjælsøskolen tilsammen, med så lav klassekvotient begge steder, at man kunne have lavet 3 spor. Man gjorde det bare ikke fordi virkelighed er mere kompleks end Excel ark. Den eller de elever, der var tungen på vægtskålen, boede få hundrede meter fra den skole de så ikke ville blive tilknyttet, og de ville derved være blevet tilknyttet en anden skole end deres børnehavekammerater eller deres kammerater fra lokalområdet. Det gør man (vel) ikke i virkeligheden.

Præmis for skolesammenlægning: ”Der er en samlet overkapacitet på skolerne på ca. 1500 elever” jf. side 4 i rapporten ”Arbejdsnotat til Børne- og Skoleudvalget om robust klassedannelse”

Vi skal 30-40 år tilbage før vi havde så mange elever i skolerne. Elevtallet dykker med 600 samlet i kommunen i en årrække, men forventes at stige igen, hvis man kigger længere frem end 2030.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *